b. 1974. Denmark
lives and work in Copenhagen, Denmark
Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Vodder har modtaget Aage og Yelva Nimbs Fonds Hæderspris (2014), Sven Hols’ Hæders Pris (2013), Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat (2006 – 2009), Horsens Kunstmuseums Venners Kunstpris (2005). I 2005 udførte hun et frimærke for Post Danmark.
Hendes værker undersøger Vodder forholdet imellem kultur, forstået som det kunstige og uorganiske, og dets modsætning, forstået som det rå, det vilde, naturen. Hendes billeder rummer spor af handlinger og af menneskets udtryk; den maleriske proces og håndens bevægelse. Hun arbejder bevidst med det tilfældigt opståede i sine abstrakte billeder, og sætter det overfor de fundne objekter, udklip og materialer hun indarbejder i sine malerier og collager. Vodder er interesseret i vores samfunds fascination og begær efter ting. Vi befinder os i en brug-og-smid-væk kultur, hvor alt der anses for uddateret kasseres. Men tingene forsvinder ikke helt. De aflejres som spor og aftryk, knuste og nedbrudte til støv. Som en hinde af døde hudceller, cirkulerer tingene stadig omkring os.
Seneste udstillinger i udvalg: Svens Bibliotek, gruppeudstilling, Bakkehus Museet, København (2015); Contemporary art from Denmark, gruppeudstilling, European Central Bank, Frankfurt (2014. Katalog); Moving like an antique lizard, separatudstilling, Andersen’s Contemporay, København (2012); SØLLR, separatudstilling, Vesthimmerlands Kunstmuseum, Års (2012); Restless Confetti, separatudstilling, Marie Kirkegaard Gallery, København (2011); True Faith, gruppeudstilling, Andersen’s Contemporary, København (2011). Vodder er repræsenteret i Horsens Kunstmuseums samling og på Statens museum for kunst, SMK samt flere privat samlinger.